Grupper på kollegiet
Bliv medlem af en af kollegiets grupper for at følge med i, hvad der sker på kollegiet.
Bliv medlem af din klynges grupper for at holde kontakten med dine naboer og følge med i, hvad der sker på din etage.
Du kan spørge en af dine naboer, om din klynge har en Messenger-gruppe. ;)
Læs mere om dit rengøringsteam og hvordan rengøringssystemet fungerer.
Klyngens fællesarealer skal rengøres jævnligt af beboerne. Alle indgår i et rengøringsteam, som typisk består af 1-3 personer afhængigt af klyngens størrelse. Den gældende rengøringsplan hænger i fælleskøkkenet. Det er dit ansvar at sørge for, at køkkenet og de øvrige fællesarealer bliver gjort rent i den uge, hvor dit team har vagten. Har du spørgsmål, kan du altid henvende dig til din tutor.
Det er op til dit team at finde ud af, hvordan I vil gøre rent. I kan f.eks. mødes og tage det sammen, eller dele opgaverne mellem jer. Det vigtigste er, at alle bidrager, og at køkkenet ender med at være rent. Hvordan du kontakter dit team, bestemmer du selv – men en Messenger-chat plejer at være det nemmeste. ;)
Husk altid at rydde op og gøre rent efter dig, når du har brugt køkkenet – også selvom det ikke er dit teams rengøringsuge.
​
Når det er dit teams tur, forventes det, at du deltager i rengøringen, uanset om du selv bruger fælleskøkkenet eller ej.
Alle beboere er ansvarlige for at gøre rent i fællesarealerne sammen med deres team i henhold til rengøringsplanen. Dette er en del af den kontrakt, du har underskrevet ved indflytning. Fællesarealerne bliver jævnligt tjekket, og hvis de ikke er gjort ordentligt rent, kan det medføre bøder for hele teamet.
Apps på kollegiet
Vaskeriet på kollegiet er leveret af Nortec©. Du kan bruge vaskemaskinerne og tørretumblerne ved at downloade e-vaskeri© appen:

Alternativt kan du besøge e-vaskeri.dk
Du kan åbne din lejlighedsdør, oprette en pinkode og administrere dine digitale nøgler i Aptus Home© appen.

Du kan også få adgang til Aptus Home© på nettet ved at klikke her. Du kan logge ind med det brugernavn (et 4-cifret tal) og den adgangskode, du har fået udleveret sammen med dine indflytningsdokumenter. Hvis du har brug for hjælp, så er du altid velkommen til at kontakte dine tutorer.
Wi-Fi på kollegiet
Kollegiets Wi-Fi-netværk er tilgængeligt i fællesområderne og på de fleste gange. Du kan finde adgangskoden i dine indflytningsdokumenter.
For din egen lejlighed er der et internetabonnement inkluderet i din husleje. Du skal dog have dit eget udstyr (Wi-Fi-router) for at få adgang til internettet fra netværksudtaget.
Brabrand Boligforening
AARHUS Kollegiet er en del af Brabrand Boligforening. Hvis du har brug for hjælp med en officiel sag, kan du ringe til kundeservice eller besøge personligt.

Adresse
Brabrand Boligforening
Edwin Rahrs Vej 33
8220 Brabrand
Åbningstider
Mandag: 10.00 -14.00
Tirsdag: 10.00 - 14.00
Onsdag: 10.00 - 12.00 - kun på telefon
Torsdag: 10.00 - 17.00
Fredag: 10.00 - 13.00
​