EVENTS

Afholdte events 2020

Få det bedste ud af jeres drivhus!

Månedsmøder i drivhuskredsen – få det bedste ud af jeres drivhus
På toppen af kollegiet står nogle drivhuse, som kun venter på, at du og andre interesserede smøger ærmerne op, tager havehandskerne på og et solidt greb om planteskovlen og giver jer i kast med havearbejdet. Det er både sundt, sjovt og hyggeligt.

Det koster 25 kr. at deltage for et semester, men så har KaffeFair Aarhus også sørget for det hele - plantekasser, jord, havehandsker, skovle, vandkander og krydderurter - du skal bare møde op ved kollegiets indgang på Karen Blixens Boulevard 10.

Én gang om måneden deltager en ekstern underviser fra KaffeFair Aarhus og guider dig igennem planteprocessen samt kommer med gode råd til, hvad dine grøntsager og krydderurter kan bruges til. Resten af tiden er det dig og dine medkollegianere, der arbejder med drivhusene.

Det kræver intet forhåndskendskab at deltage i kurset.

Datoer for fællesmøder i drivhuskredsen:
Onsdag den 19. august kl. 15.00
Onsdag den 2. september kl. 15.00
Onsdag den 7. oktober kl. 15.00
Onsdag den 4. november kl.15.00
Onsdag den 2. december kl. 15.00

Tilmeld dig via dette link:
http://www.fo.dk/skjult/?course=20-1906

Fællesspisning_.jpg

Fællesspisning / Joint Dinner 

KaffeFair Aarhus og Brabrand Boligforening inviterer kollegiets beboere til fælles madlavning og fællesspisning henover efteråret.

Vi mødes hver gang kl. 16.00 ved kollegiets indgang på Karen Blixens Boulevard 10. Herefter hjælpes vi ad med at lave mad ud fra KaffeFair Aarhus' opskrifter - som regel med udgangspunkt i et overordnet tema, som varierer fra gang til gang.

Kl. 18.00 takker KaffeFair Aarhus af, så I kan fortsætte løjerne på egen hånd.
Hele herligheden koster 40 kr., men så har vi også sørget for det hele - du skal bare møde op. Betaling foregår via MobilePay på dagen.


Der er plads til max 50 deltagere, så tilmelding foregår efter først til mølle-princippet.

 
Datoer og senest tilmelding:
12/08/2020 Tilmeld dig senest den 9. august via dette link:
http://www.fo.dk/skjult/?course=20-1904
14/09/2020 Tilmeld dig senest d.11. september via dette link:
http://www.fo.dk/skjult/?course=20-1904
 
26/10/2020 Tilmeld dig senest d. 23 oktober via dette link:
http://www.fo.dk/skjult/?course=20-1904
 
16/11/2020 Tilmeld dig senest den 16 november via dette link:
http://www.fo.dk/skjult/?course=20-1904

 
Sanketur .jpg

Sanketur i nærområdet

At sanke betyder at samle vilde, spiselige planter i naturen, og sankning er en gammel tradition, som mennesket har dyrket i tusindvis af år. Naturen rummer et sandt spisekammer af spændende planter, som kan indgå i alverdens lækre retter - men det kan være svært at vide, hvor man skal starte. For hvad er spiseligt, og hvad bør du holde dig langt væk fra?

Det ved Katrine fra KaffeFair Aarhus heldigvis, og hun vil gerne give dig og dine medkollegianere muligheden for at blive bedre til at gøre brug af alle de fantastiske smage, der findes i den nærliggende natur i Gellerup og Brabrand, når KaffeFair Aarhus og Brabrand Boligforening inviterer kollegiets beboere en tur ud i det grønne.

Det er et arrangement, hvor alle kan være med. Eneste "betingelse" er, at du bor på kollegiet og synes, det kunne være sjovt at prøve at sanke. Husk også at medbringe en saks og en kurv, et net eller en pose.

Vi mødes ved "Hej nabo"-skiltet i kollegiets forhal torsdag den 20. august kl. 15.30. Det koster 20 kr. at deltage i turen, og der er et begrænset antal pladser, så vent ikke for længe med at tilmelde dig.

Betaling foregår via MobilePay på dagen.

Tilmeld dig senest den 17. august via dette link:
http://www.fo.dk/skjult/?course=20-1905